Undersøgelse af børns og unges fritidsliv i lokalområder

Undersøgelse af børns og unges fritidsliv i lokalområder

CUR afsluttede i december 2017 en undersøgelse i samarbejde med Valby Lokaludvalg og Fritidscenter Ydre Valby, hvor vi kortlagde børn og unges fritidsvaner – både de organiserede, selvorganiserede og uorganiserede. Vi kunne med udgangspunkt i undersøgelsen komme med vigtige pejlemærker til det fremtidige arbejde inden for området. Andre lokaludvalg har forespurgt at få foretaget en lignende undersøgelse, og Jakob Østrup Berg, som er pædagogisk leder for Fritidscenter Ydre Valby, har blandt andet udtalt, at resultatet af undersøgelsen går mange skridt bredere og giver en væsentlig større indsigt i børns og unges tanker, ønsker og behov i forhold til tidligere undersøgelser. Han siger også:

 

”Den evidens og det blik ind i de unges liv, der er skabt igennem undersøgelsen, gør, at vores mulighed for at handle målrettet i forhold til temaer som fritidsliv, familieforhold og trivsel, er blevet væsentligt forbedret. Derfor kommer undersøgelsens resultat til at være grundlaget for store dele af vores strategiske arbejde i fremadrettet.”

 

CUR har med udgangspunkt i erfaringer fra dette arbejde udformet en ’skabelon’, der gør det nemt for andre Lokaludvalg og relevante parter at få et overblik over, hvad CUR kan tilbyde i den forbindelse.

 

Se tilbud og indhold af undersøgelse her på siden.

URL: https://cur.nu/ydelse/undersoegelse-af-boerns-og-unges-fritidsliv-i-lokalomraader/