Fastholdelsesundersøgelse i FDF

Fastholdelsesundersøgelse i FDF

CUR har i starten af 2018 besøgt 8 FDF kredse og gennem interviews og observationer undersøgt, hvilke faktorer der har betydning for fastholdelse af medlemmer i FDF. Der er gennem rapporten fokus på de positive fastholdelsesparametre, men der gives samtidig indblik i de udfordringer, FDF står overfor i forhold til fastholdelse og frafald. En af de væsentligste identificerede udfordringer er, at medlemmerne stiller krav om en hårfin balance mellem, at FDF på den ene side skal være et frirum og på den anden side skal være en fritidsinteresse, hvor de lærer noget, som de kan bruge til noget. Derudover har rapporten i høj grad fokus på, hvordan lederens rolle, aktiviteter og relationer har betydning for fastholdelse af medlemmer.
Rapporten bygger på interviews med i alt ca. 100 personer fordelt på følgende grupper: børn og unge der går til FDF, tidligere medlemmer (børn og unge som er stoppet til FDF i løbet af det seneste år), kredsledere, medlemmer af lokale bestyrelser, ledere og forældre.
Foto af: Thomas Heie Nielsen

URL: http://cur.nu/udgivelse/fastholdelsesundersoegelse-i-fdf/