Folkeskolereform og fritidsliv

Folkeskolereform og fritidsliv

Vi har undersøgt udviklingen i udbud og mangfoldighed i fritidstilbud i perioden fra 2014, hvor folkeskolereformen trådte i kraft, til 2018.

På vegne af Undervisnings- og Kulturministeriet har vi undersøgt folkeskolereformens betydning for udviklingen i udbud og mangfoldighed i fritidstilbud.

 

Baggrund
I 2014 blev der efter flertal i Folketinget indført en ny folkeskolereform, der bl.a. skulle sikre en mere varieret skoledag for eleverne. Reformen indebar, at elevernes skoledage blev længere, der skulle mere fokus på motion og bevægelse i skoletiden, og skolerne skulle til at inddrage det omkringliggende samfund i den såkaldte ”åbne skole”. Skolereformen skabte bekymring for børn og unges fortsatte deltagelse i fritidstilbud. Ville der være tid og overskud til at gå til fodbold eller spejder, når skoledagen blev længere?

 

Om rapporten
I rapporten fremlægger vi vores analyse af udviklingen inden for følgende fritidstilbud 1) idræt, 2) spejder/FDF, 3) ekspressive aktiviteter, 4) ungdomsskoleaktiviteter og 5) andre aktiviteter.

Der er ikke tale om nogen entydig udvikling inden for de forskellige fritidstilbud. Nogle aktivitetstyper oplever stigende medlemstal og har i perioden 2014-2018 udviklet nye tilbud, mens andre har oplevet faldende interesse fra de unge. Udviklingen kan imidlertid ikke alene tilskrives skolereformen. Demografiske forandringer, skolelukninger, børn og unges ændrede medievaner mv. spiller ligeledes ind på børn og unges fritidsvaner og dermed også på udviklingen i fritidstilbuddene. Når det er sagt, peger vores analyse på, at særligt de længere skoledage og den åbne skole har haft betydning for fritidstilbuddene. Flere udbydere giver udtryk for, at de længere skoledage har besværliggjort deres planlægning og betydet at børn falder fra fordi fritiden bliver for presset. Til gengæld peger vores undersøgelse på, at den åbne skole åbner op for nye samarbejdsmuligheder til gavn for fritidslivet. Vi ser eksempler på, at aktiviteter opstår og bliver nytænkt som resultat af skolesamarbejder og at fritidstilbuddene via skolen kommer i kontakt med nye elevgrupper.

 

Om inspirationskataloget
Inspirationskataloget er udarbejdet med udgangspunkt i seks gode eksempler på samarbejder mellem skole og fritidsliv.

De seks eksempler giver hver især en række indikatorer på, hvad der er vigtigt, når der skal etableres samarbejder, der medvirker til at understøtte skolens dannelses-/læringsprojekt og samtidigt er meningsfuldt for udbydere af fritidsaktiviteter.

Med inspirationskataloget forsøger vi at give foreningernes erfaringer videre. På den måde kan vi forhåbentlig være med til at inspirere både skoler og foreninger til at etablere mange flere spændende samarbejder i regi af ’den åbne skole’.

 

Datagrundlag

Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie af eksisterende forskning på området, en spørgeskema-/interviewundersøgelse samt observationsbesøg hos udvalgte udbydere. Datamaterialet tæller bl.a. besvarelser fra 134 udbydere af faste fritidsaktiviteter, samt interviews med repræsentanter fra fritidstilbuddene, kommunale kultur-, fritids-, og idrætskonsulenter samt repræsentanter fra DIF, DGI, Dansk musikskolesammenslutning og Ungdomsskoleforeningen.

Datamaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen er ikke repræsentativt for udbydere af fritidstilbud på landsplan og giver således udelukkende et indblik i, hvordan udviklingen har været blandt de udbydere, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

 

URL: http://cur.nu/udgivelse/folkeskolereform-og-fritidsliv/