Samtalekort - Sporten og alt det andet

"Sporten og alt det andet" er et redskab, der er udviklet til idrætsmiljøer med ønsket om at facilitere samtaler mellem trænere og udøver og udøvere imellem.

I vores arbejde med projektet “Gode idrætsmiljøer for piger” har vi erfaret, at mange af de unge udøvere (særligt pigerne) ønsker endnu flere samtaler med deres trænere, end de har. På den anden side står trænerne, der gerne vil afvikle samtaler med deres udøvere, men de er i tvivl om, hvordan en god samtale skal forløbe. Derfor ender samtaler mellem træner og udøver ofte med, at træneren stiller udøverne en række spørgsmål, der leder an til evaluering af præstationer og nye målsætninger. Men hvad med alt det andet, der sjældent bliver talt om, men som i høj grad fylder i hverdagen hos de unge atleter?

 

Intentionen med disse samtalekort er at skabe et rum for samtaler om alt fra udvikling i sporten, personlige styrker, trivsel i skolen, perfektionisme, forventninger til fremtiden og meget andet.

Det er dog ikke kun samtaler mellem træner og udøver, der er vigtige for de unge udøvere i et godt idrætsmiljø. Samtalekortene findes derfor i forskellige udgaver:

 

Den samlede æske indeholder følgende udgaver af samtalekort

  • Træner og udøver (kan bruges til udøversamtaler mellem den enkelte udøver og træner)
  • Holdudvikling (spørgsmål relateret til sporten og hverdagen generelt, som diskuteres udøverne imellem)
  • Temaspørgsmål (‘perfektionisme’, ‘forventninger’, ‘sportens betydning’ og ‘hverdagen’)
  • Trænere og ledere (kan f.eks. bruges mellem trænere ved trænermøder)
  • Hvem er vi? (spil, hvor udøverne skal gætte ting om hinanden)

 

Samtalekort til forældre og børn/udøvere
Denne ekstra udgave af samtalekortene er henvendt til samtaler mellem forældre og barn/udøver, og der er spørgsmål henvendt til begge parter. Forældre-udgaven findes ikke i den samlede æske og derfor skal bestilles seperat.

 

Samtalekortene kan både bruges til piger og drenge og er således ikke kønsspecifikke.

 

Prisen for den samlede æske er 200 kr. (æsken indeholder ikke forældre-spørgsmål).

Prisen for forældre-udgaven er 75 kr.

(+ forsendelse 39 kr.)

 

Samtalekortene kan bestilles ved at kontakte cur@cur.nu eller stephanie@cur.nu

 

Se hvordan samtalekortene kan bruge i praksis i dit idrætsmiljø her