Rundt om eSport og gaming - et drenge-, pige- og forældreperspektiv

Rundt om eSport og gaming - et drenge-, pige- og forældreperspektiv

Hvem er gamerne? Og hvordan ser gamerverdenen ud fra deres perspektiv? Det kigger vi på i denne undersøgelse, hvor vi kommer hele vejen rundt om eSport og gaming.

Computer- og konsolspil udgør en vigtig del af fritidslivet for størstedelen af alle børn og unge mellem 10 og 18 år. Men hvilken rolle spiller computer- og konsolspillene i deres fritidsliv? Hvorfor bruger nogen – særligt drenge – op til 5 timer dagligt på at game? Er gaming spild af tid, eller er der et potentiale for læring, udvikling og fællesskab i spillene? Og hvad mener forældrene til gamergenerationen om deres børns brug af skærmaktiviteterne?

Det er nogen af de spørgsmål du kan få svar på i denne undersøgelse, hvor vi forsøger at komme hele vejen rundt om gaming og eSport. Undersøgelsen baserer sig på interviews med over 50 gamere, observationer fra et eSportsrum i en fritidsklub, og en survey blandt piger i 7.-9. klasse i København.

Den viser blandt andet, at fællesskabet blandt gamerne er en vigtig drivkræft for de drenge og piger, der bruger meget tid på gaming. Samtidig viser den, at piger ikke altid føler sig velkommen i gamerfællesskabet, og at det kan kræve en særlig tilgang, hvis man ønsker at få pigerne med i samme grad som drengene.

URL: https://cur.nu/udgivelse/rundt-om-esport-og-gaming-et-drenge-pige-og-foraeldreperspektiv/