TrænerAkademiet skaber nye veje ind i frivillige fællesskaber for endnu flere unge

TrænerAkademiet skaber nye veje ind i frivillige fællesskaber for endnu flere unge

Vi er utrolig glade for at kunne dele, at vi har modtaget en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 9,4 millioner kroner til vores treårige samarbejdsprojekt “Mange spørger nogen – Vi spørger alle”. Denne støtte giver os et unikt afsæt til at skalere TrænerAkademiets frivilligundervisning fra 7. klasse i 18 kommuner fra sommeren 2026.

Projektets vision er at så kimen til unges engagement i frivillighed. Foreningslivet mangler frivillige hænder – og potentialet er hos de unge. Noget af det vigtigste er ganske enkelt, at vi spørger… alle. I projektet vil vi række ud til endnu flere ungegrupper – med en særlig opmærksomhed på dem, der ikke i forvejen er en del af foreningslivets fællesskaber. 

Vi er meget taknemmelige for den tillid A.P. Møller Fonden viser os, og ser frem til, sammen med de 18 kommuner og øvrige samarbejdspartnere, at videreudvikle TrænerAkademiet med en stærk lokal forankring og tilpasning der giver mening lokalt – uanset om vi er i Tønder eller på Frederiksberg.

I det nye år tager vi fat på planlægningen og glæder os til at dele mere om indsatsen og samarbejdet.


Center for Ungdomsstudier

Læs mere om projekt TrænerAkademiet