Danske unge spiser sundere, de dyrker mere motion, de drikker mindre, de er mindre kriminelle m.m. Samtidig viser en række undersøgelser også, at unges trivsel er under massivt pres – de er stadigt mere kropsutilfredse, går til psykolog, sover mindre, spiser mere, medicinerer mere, er mere stressede osv. Udtrykt i overskriftsform så opfører det store flertal af danske unge sig rigtig pænt, MEN de har det ikke særlig godt!
I oplægget vil der være fokus på at identificere de faktorer, der har betydning for, at danske unges trivsel er truet, og hvad der skal til for at udvikle robuste og livsduelige unge – herunder et specielt fokus på, hvad der kendetegner de voksne, som har en direkte betydning for at børn og unge udvikler en ”robusthed”, der gør, at de har mod på at give sig i kast med ungdomslivet.
URL: https://cur.nu/ydelse/unges-trivsel-og-robusthed/