Konfirmandportrættet behandler følgende indhold:
Kapitel 1 giver nogle overordnede perspektiver på unges hverdagsliv og fællesskaber og de ændrede rammevilkår, som unge og voksne skal forholde sig til, når individualisering, påbudssamfund, ’tiltide-værelse’ og en ændret relationsgrammatik gør sig gældende.
Kapitel 2 sætter fokus på tre vigtige faktorer i unges liv: fritidsliv, friends og forældre for til sidst at se nærmere på unges forhold til tro og religion.
Kapitel 3 tegner et billede af konfirmanders religiøse identitet, religiøse praksis samt deres erfaringer med kirkens forskellige formelle og uformelle dåbsoplæringstilbud.
Kapitel 4 redegør for konfirmanders intentioner med konfirmationen. Generelt giver flertallet udtryk for, at de er drevet af deres eget valg, hvorfor selvbestemmelse har stor betydning for deres deltagelse og engagement.
Kapitel 5 beskriver konfirmanders forskelligartede motiver for at deltage i et konfirmandforløb.
Kapitel 6 ser nærmere på, hvad konfirmander anser som vigtigt i et konfirmandforløb, og hvad de motiveres af.
Kapitel 7 er en kort opsamling på konfirmandforløbets muligheder for at bidrage med væsentlige elementer til konfirmanders trivsel, fælleskab, religiøse dannelse og for at være med til at skabe et ’frirum’ i en presset ungdomsvirkelighed.
URL: https://cur.nu/udgivelse/paa-herrens-mark-et-konfirmandportraet/