Børnekonfirmander - best og next

Børnekonfirmander - best og next

Hvordan ser børnekonfirmandforløb ud i dag
- efter skolereformen og efter, at det er blevet obligatorisk for alle sogne at tilbyde børnekonfirmandforløb?

CUR samarbejder med FUV (Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter) om dette projekt, der med fokus på form, indhold og udviklingspotentialer vil undersøge og kortlægge hvilke udfordringer og løsningsmuligheder, man står over for i forhold til:

 

Derudover vil projektet indsamle gode eksempler på børnekonfirmandforløb med fokus på ‘best practice’ og ‘next practice’. Dette vil danne baggrund for ideer og inspiration til landets menighedsråd, præster og børnekonfirmandundervisere.

Hvordan gøres dette? Det er ni år siden, at der sidst blev lavet en reel undersøgelse af børnekonfirmandundervisning (også kaldet minikonfirmand/juniorkonfirmand). Med de ændrede forhold efter skolereformen og med anordningen, der gør det obligatorisk at tilbyde børnekonfirmandforløb, er der brug for en ny og opdateret undersøgelse i Danmark. Dette projekt vil forsøge at vidensbasere erfaringer med børnekonfirmander anno 2018 for dernæst gennem et metodeudviklingsprojekt at kvalificere og inspirere til konkrete modeller for børnekonfirmandforløb.

 

Projektet falder i fire faser:

  1. Spørgeskema (efterår 2018): En landsdækkende kvantitativ vidensindsamling blandt præster og kirke- og kulturmedarbejdere for at kortlægge status på børnekonfirmandforløb.
  2. Best Practice (efterår 2018 og forår 2019): Kvalitativ erfaringsindsamling af best practice-eksempler og lokale udfordringer, som senere vil danne baggrund for fase tre.
  3. Next Practice-forløb (efterår 2019 og forår 2020): Idékatalog (på baggrund af fase 2) og lokale metodeudviklingsforløb som følges.
  4. Formidling (fra sommeren 2020): Opsamling og videreformidling af erfaringer og modeller til præster, kirke- og kulturmedarbejdere, menighedsråd og frivillige.

URL: http://cur.nu/udgivelse/boernekonfirmand-best-og-next/