I CUR’s nye podcast sætter vi ungdomsstudier under luppen. Vi ser nærmere på børn og unges fritids- og hverdagsliv og på betydningen af de voksne, som omgiver dem.
Som alt andet CUR laver, er podcasten praksisnær: i podcasten formidles viden, som går tæt på den praksis, som børn og unge indgår i, og der gives samtidig håndgribelige bud på, hvordan vi med udgangspunkt i denne viden også kan forbedre praksis.
Podcastens vært er Asbjørn Jensen, som i hvert afsnit får besøg af gæster med viden indenfor et særligt tema – og det kan både være praktikere og ungdomsforskere. Podcasten består af en række serier, som sætter fokus på hver sin tematik.
Den første podcast-serie handler om ”Generation Alpha”.
Forfatterne bag CUR’s seneste undersøgelse af elever i 3. – 6. klasse ”Der sker hele tiden noget, det gør der bare” er i studiet: Søren Østergaard, centerleder, og Nanna Bugge, projektleder.
Lyt til CUR-CAST her:
URL: https://cur.nu/udgivelse/cur-cast/