Hvad kan CUR bruges til?

CUR har mange års erfaring med børne- og ungdomsarbejde, og kan være det relevante input, der gør, at I som organisation, forening eller skole får den nødvendige viden til at tænke i nye baner.

Vi har indsigt i de arenaer, hvor børn og unge færdes, og ved hvad der er på spil i de forskellige livsfaser.

Vi laver undersøgelser af fravalg og rekrutteringsindsatser, vi udvikler aktiviteter og hjælper med at stille de rigtige spørgsmål til Jeres praksis.

Som inspiration kan vi nævne følgende samarbejdsmuligheder:

For kommuner kan vi være en ressource med vores udbud af workshops, oplæg og foredrag om unge og ungdomskultur til kommunens ansatte og politikere, eller med relevante input til undervisere, der er i daglig kontakt med de unge. På det fritidspædagogiske område tilbyder vi Klubmålinger, der er et databaseret værktøj til at understøtte arbejdet med at udvikle kommunens fritidspædagogiske indsats.

For idrætten – både foreninger, forbund og organisationer – laver CUR en bred vifte projekter – udviklingsprojekter, evalueringsprojekter, fravalgsundersøgelser og fastholdelsesprojekter. Senest har vi fx arbejdet med Gode idrætsmiljøer for drenge og en stor forældreundersøgelse for Dannarks Idrætsforbund. Hvis man som forening gerne vil arbejde med hvordan medlemmerne og deres forældre oplever foreningens tilbud, kan vi tilbyde en Foreningsmåling, der kan give den nødvendige indsigt til at arbejde med medlemmernes tilfredshed og trivsel.

For alle andre foreninger, herunder organisationer med en værdibaseret baggrund – spejdergrupper, kirkelige ungdomsforeninger, efterskoler, musik- og kulturskoler, konfirmandhold og deres forældre m.fl. – kan CUR være en ressource for at udvikle de voksnes møde med de unge og arbejde med praksis og værdier i det daglige. Vi tilbyder workshops, oplæg og foredrag målrettet organisationens behov. Vi tilbyder målinger af brugernes oplevelse af tilfredshed og trivsel i alle former for organisationer. Ligesom vi tilbyder et værktøj, der kan hjælpe med at følge op på de unges fravalg af aktiviteter.

Mulighederne er mange. Kontakt os for at høre mere.