1939 forældre til fritidsklubbørn har bidraget med deres holdninger samt oplevelser af fritidspædagogiske klubber via en spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2022-2023 af Center for Ungdomsstudier. I undersøgelsen har de blandt andet udtrykt deres generelle tilfredshed og prioriteter i forhold til deres børns klubliv.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ eller generaliserbar. Hensigten er at inddrage forældrestemmer i udviklingen af god fritidspædagogisk praksis i klubber.
Forældre vægter frirummet med mulighed for samtaler med voksne
Undersøgelsen viser, at de fleste forældre er tilfredse med klubtilbuddet (71% er ”meget høj grad” eller ”i høj grad tilfredse”). Det er især personalet som ressource i sig selv, der er høj tilfredshed med.
Langt fleste (91%) forældre mener, at det er vigtigt, at fritidsklubben stiller voksenressourcer til rådighed for samtaler med børn og unge. Det er i højere grad en prioritet for flere af forældrene, end fx at deres børn bliver inddraget i demokratiske processer i fritidsklubben (50% er enige eller meget enige i, at det er vigtigt).
En anden vigtig prioritet for mange forældre er, at klubben er et frirum for deres barn (74%), hvilket de fleste forældre også oplever, at klubben er. Desuden er det en prioritet for forældrene er, at deres børn dyrker eksisterende venskaber i klubben. Det er 79% af forældrene enige i, er vigtigt, hvorimod 51% af forældrene er er enige i, at det er vigtigt, at børnene danner nye relationer med andre børn.
Klubberne kan med fordel styrke formidlingen af at være vigtige livsarenaer, der 1) skaber potentialer for venskaber på tværs af alder, køn, klasser og skoler i en samtidg med såkaldte ”horisontale venskaber” og stigende ensomhed samt 2) er øve- og erfaringsrum for andre vigtige livsduelighedsegenskaber, der fx kan ruste børn og unge til aktivt medborgerskab og demokratisk dannelse.
Samtidig er det vigtigt, at fritidsklubber arbejder systematisk med samtaler om vigtige temaer i børn- og ungelivet i dag – fx præstation, frygten for at fejle, kropsidealer mv., så de tilgængelige voksenressourcer bidrager til flest mulige medlemmers hverdag og ikke blot dem, der har gode erfaringer med og tillid til at opsøge voksne ved behov for en vigtig samtale.
Generelt synes det at være en vigtig opgave for fritidsklubberne at fremme fortællingen om, hvorledes fritidspædagogiske tilbud er vigtige livsarenaer i børne- og ungelivet anno 2024, og hvordan den enkelte klub forsøger at komme i mål med deres ambitioner på fællesskabernes vegne i hverdagen – med forældrene som involverede samarbejdspartnere.
Forældres bevidsthed om klubbernes potentialer kan øges
De deltagende forældre svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever at have relativt lav grad af indblik i hverdagen i klubberne samtidig med, at de fleste ikke føler sig inddraget i klublivet. Dette trods flere positive tilbagemeldinger på kvaliteten af klubbens kommunikation.
- 30% af de deltagende forældre oplever i ”meget høj grad” eller i ”høj grad”, at de har indblik i klubbernes hverdag.
- 52% af forældrene svarer, at de enten ikke er tilfredse eller i ”nogen grad” er tilfredse med den inddragelse, der er af forældre i klubben.
- 1 ud af 4 forældre føler sig skarpe i at kunne fortælle, hvordan klubtilbuddet kan bidrage positiv i overgange til ungdomslivet (24% svarer ”ja”).
Center for Ungdomsstudiers praksiserfaring viser, at klubberne har en oplevelse af, at det er svært at kommunikere ud til forældre, uanset hvor attraktive nyhedsbreve og aktivitetsskemaer, der sendes ud. Forældre er ikke nødvendigvis synlige i klubben og børnene dyrker deres selvstændighed i klubdeltagelse (73% af ca. 5000 klubbørn fortæller i en anden spørgeskemaundersøgelse foretaget af CUR i samme periode, at de selv må bestemme, om de skal gå i klub de enkelte dage). Således er der risiko for at glippe den potentielle røde tråd mellem hjem og klub, hvis indblikket i hverdagen skal afhænge af barnets potentielle fortælling om dagen i klubben. Den røde tråd kan understøttes af forældre, der fx læser aktivitetsplanen og taler med deres barn om, hvilke nye aktiviteter, der kunne udforskes, hvilke faste dage, barnet kan forpligtige sig til klubfællesskabet og få en dialog om barnets fortællinger vdr. konkrete oplevede begivenheder i klubben. Sådanne forældreengagementer synes at være en minoritetsvirkelighed.
De forældre, der lykkes i det, er også typisk dem, der dukker op til forældremøderne på klubberne… og nok også i høj grad vælger at svare på vores spørgeskema om klublivet.
Der er klubber, der er afhængige af, at forældre motiverer deres børn afsted i de analoge fællesskaber, klubberne kan tilbyde. Børnene kan i stedet fristes af at tage hjem og fx dyrke det digitale liv i så høj grad, at de analoge fællesskaber får for lidt tid til at blive plejet. Hvis de sociale egenskaber i ansigt-til-ansigt relationer ikke bliver øvet og erfaret i fællesskaber, som fx klubberne kan tilbyde og understøtte, kan det påvirke børn og unges selvtillid i forhold til mestring af sociale kompetencer.
Er forældre og andre samarbejdsaktører holdt i hånden i fortællingen om, hvordan fritidstilbud kan være en vigtig og givende livsarena i deres børns liv?
Hvis det skal være attraktivt for forældre, at understøtte og skabe motivation omkring barnets deltagelse i klublivet, vil det være væsentligt at være skarpe på, hvad barnet får igennem det såkaldte ”frirum”, som dels er attraktive for forældre og dels er det, klubberne kan levere. Et frirum, der bl.a. indebærer, at skuldrene sænkes, mens luften piftes ud af snævre præstationskrav, som er allestedsværende i dag (Petersen 2021). Et lokalt frirum, hvor legen har ret i al alvorlighed (Jesper Larsen), med faglige ambitioner og intentioner, som personale, forældre og børn i fællesskab får i mål… i bedste fald.