Reception - Center for Ungdomsstudier

Center for Ungdomsstudier er flyttet ind i nye lokaler

Vi er flyttet ind i nye (og fagrelevante!) rammer i Hermeshallen på Steenwinkelsvej 19 på Frederiksberg.

Det giver selvfølgelig anledning til at formidle noget af den viden, vi brænder for at brede ud til alle jer, som arbejder på børne- og ungeområdet med fritids- og foreningsliv, forebyggelse, trivsel og så meget andet.

Tilmeld jer nedenfor, så vi sikrer at alle kan få en pindemad eller to.


Program

De to timer byder på gode muligheder for netværk og faglig indsigt når vi åbner dørene op for det pæne foreningslokale.

Fortællinger bag tallene – Nyt følgestudie af unge

Debatten om unges trivsel drukner i tal. Derfor følger vi 25 unge i alderes 16-20 år i et halvt år, og hører deres fortællinger om ungdomslivet. I oplægget giver vi et smugkig ind i virkeligheden bag de alarmerende tal.

Kvantitative klubmålinger

I vores klubmålinger har vi skærpet blikket yderligere på børnenes oplevelser af voksenkompetencer i fritidspædagogisk regi. Vi gennemgår kort hovedpunkter fra et datasæt med ca. 2000 klubmedlemmer, indsamlet i efteråret 2022. Her løfter vi sløret for tendenser omkring trivsel, de vigtige samtaler og demokratisk deltagelse.

Vi er blevet klogere på de unge drenge, der dyrker foreningsidræt

I 2022 har vi sammen med DIF og seks idrætsforbund indsamlet viden om unge idrætsaktive drenge (13-21 år) for at blive klogere på, hvad det vil sige at udvikle gode idrætsmiljøer for drenge: Hvad kan vi gøre for, at flere drenge fortsætter med at vælge idrætten til? Er der forskelle på, hvad der er vigtigt for unge i henholdsvis drenge- og pigemiljøer? Ét af de centrale fund og ‘forskellighed’. Kom og bliv klogere på, hvad der ligger i det.


 

Oplysninger

Tilmelding