Praktikant 2023

CUR søger en praktikant i efteråret 2023 (15 eller 30 ECTS). Er du stærk på kvantitativ og kvalitativ metode, og brænder du for børne- og ungeområdet, så er det måske dig, vi leder efter.

Vil du bringe din faglighed i spil hos os?

Center for Ungdomsstudier er et praksisorienteret selvstændigt forskningscenter, der beskæftiger sig med børne- og ungdomskultur, værdier og foreningsliv. Vi sætter fokus på at kvalificere børne- og ungdomsarbejde inden for frivillige foreninger, organisationer og kommuner. Det gør vi med udgangspunkt i kvalitative og kvantitative undersøgelser blandt børn og unge i samarbejde med de professionelle, der har gavn af den viden, vi skaber.

Hvad skal praktikken handle om?

Du skal være interesseret i at arbejde med dataindsamling og -analyse.

Med udgangspunkt i din faglighed skal du hjælpe os med at analysere data og blive klogere på hvordan vi kan få data ud og leve. Det kunne fx være – i samarbejde med Ayse Kosar Larsen, der er sociolog hos CUR – at omsætte data fra trivselsmålinger i fritidsklubber, til konkrete indsatser med fokus på fritids­pædago­gikkens potentialer og aktualitet i forhold til det gode børne- og ungeliv.

Vi forestiller os, at du kan varetage følgende opgaver:  

  • Lave dataindsamling; enten gennem surveys eller interviews;
  • Analysere data i Excel og SurveyXact;
  • Afrapportere på data, så vi kan blive klogere på hvad data fortælles os om børn og unge, samt komme med bud på konkrete indsatser.

Vi søger en praktikant, der:

  • er i gang med sin kandidatuddannelse på et relevant studie, hvor du er blevet introduceret til kvalitativ og kvantitativ metode;
  • kan arbejde 2-3 dage om ugen i perioden september til januar (men vi kan tilpasse antallet af dage og perioden, så det passer ind i dine planer);
  • er interesseret i børne- og ungdomskultur;
  • er interesseret i empiriske forskningsmetoder og gerne har erfaringer med indsamling og analyse af data;
  • gerne må have praksiserfaring fra arbejde med børn og unge, i frivillige eller arbejdsmæssige sammenhænge.

Som person forventer vi at du:

  • Er struktureret, nysgerrig og udadvendt af natur.
  • Ikke er bange for at opsøge ny viden.

Du vil blive en del af et fællesskab, hvor tonen er uformel og fagligt fokuseret, mens vi søger at udfordre og være nysgerrige på hinanden og den praksis, der foregår i den virkelige verden. Vi er et lille team på 11 personer, som holder til i kontorer i Hermeshallen på Frederiksberg. Vi arbejder med analyser og studier af ungdomskultur, trivsel og civilsamfundet. Det gør vi i samarbejde med fx Nordea Fonden, Danmarks Idrætsforbund, Mary Fonden, Anti Doping Danmark, Vesterbro Ungdomsgård, DBU, Københavns Kommune og mange flere.

Er du interesseret? Send CV og ansøgning til gitte@cur.nu. Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål, kan du læse mere om os på www.cur.nu eller ringe til os på 5223 1274.