En af rapportens pointer er, at vi i udgangspunkt sjældent kan vide, hvem der over tid udvikler sig til ”ildsjæle”. Det kan være den forældre, der melder sig til at løse en helt praktisk opgave, ”kværulanten”, der aldrig synes at det vi er godt, eller en forælder, der i mødet med idrætsforeningen oplever at få reaktiveret tidligere positive erfaringer med frivillighed – erfaringer de ofte har indhentet i andre sammenhænge end idrætsforeningen.
Ildsjæl er ikke noget man er – det er noget man bliver!
Med afsæt i interviews med en række såkaldte ”ildsjæle” i foreningslivet er der fokus på hvordan ildsjælene er blevet rekrutteret, deres baggrund og hvad der driver dem.