Bogen er resultatet af et 1-årigt projekt, hvor vi har fået 25 ”unikke normale” unge i alderen 15-21 år til at introducere os til forskellige arenaer i deres liv – til hverdagen, til deres venner, familie, fritid, til festerne, dér hvor de oplever at trives, og dér hvor de oplever sig udfordret.
Ambitionen med projektet har været at få ord på de mange tal omkring trivsel og mistrivsel som unge, forældre, politikere mv. er blevet bombarderet med de seneste år. Hvordan oplever de unge det selv? Hvor meget fylder ”presset” i hverdagen? Hvilke strategier benytter dig sig af i forhold til at kunne navigere på de mange arenaer, hvor ungdomslivet leves? Hvem bruger de som sparringspartnere – venner, influencere, lærere, forældre eller fodboldtrænere?
Disse og andre temaer fylder i denne bog, der som sin primære ambitionen har været at lade en gruppe unge komme til orde og ladet dem fortælle om, hvordan de oplever deres hverdag. Det har været en spændende proces, og det synes de medvirkende heldigvis også:
“… Jeg synes virkelig, det har været spændende, også fordi vi har
snakket om sindssygt mange ting, især sidste gang, alt det der med
kropsidealer, seksualitet, karakterer og fester. Jeg synes virkelig, det har
været spændende. Jeg har også lært ekstremt meget af det. For det første,
så føler jeg mig set og hørt af, at I laver det her, men også det der med, at
man faktisk kommer til at snakke med en, uden at der bliver stillet dumme
spørgsmål og dumme kommentarer til det. Det synes jeg virkelig har været
rart og spændende … (Elev, STX)
Bogen, der er suppleret med data fra en lang række især danske undersøgelser, henvender sig til forældre, ”praktikere”, der arbejder med unge i forbindelse med undervisning, foreningsliv mv. og ”andre”, der er nysgerrige på ungdomslivet. Vi håber også, at der vil være ”unge”, der har lyst til at læse bogen og derigennem måske bare blive marginalt klogere på, hvordan man kan håndtere ”projektet” om at være en ”unik normal ung”!
Bogen kan købes på Ungdomsanalyse.nu: https://www.ungdomsanalyse.nu/vare/jeg-synes-at-jeg-har-alt-for-mange-ting-i-hovedet/
Pris: 249,- + porto.
__________________________________________________________________________________
Mængerabat ved køb af flere bøger:
- 2 – 5 bøger: 200.- pr. stk. + levering
- 6 – 10 bøger: 175.- pr. stk. + levering
- 11 – 24 bøger: 150.- pr. stk. + levering
- 25 – 49 bøger: 125.- pr. stk. + levering
- 50+ bøger: 100.- pr. stk. + levering
Skriv til info@cur.nu for bestilling af flere bøger