Hvad er elevernes oplevelse af at komme i musik- og kulturskolen? Hvad er vigtigt for dem i forhold til at bevare lysten til at blive ved med at komme? Det, og mange andre ting, kan man få svar på i Musik- og Kulturskolemålingen.
Målingen er et tilbud til alle musik- og kulturskoler om at måle dels elevernes trivsel, dels eleverne og deres forældres tilfredshed med skolens tilbud. Musik- og kulturskolemålingen er udviklet i samarbejde med Landsorganisationen for Danske Musik- og Kulturskoler (DMK).
Vi måler på, hvad der fungerer godt i jeres skole, og hvad I kan gøre for at gøre den endnu bedre.
Vi måler på:
- Trivsel blandt eleverne. Oplevelsen af fællesskab og tryghed.
- Elevernes oplevelse af at blive bedre til det, de går til.
- Elevernes relation til underviserne.
- Elevernes og forældrenes deltagelse i arrangementer.
- Forældrenes oplevelse af skolen og deres tilfredshed med tilbuddet.
Målingen indeholder:
- En spørgeskemaundersøgelse blandt skolens elever.
- Svarene indsamles ved, at eleverne scanner en QR-kode eller indtaster et kort link på deres telefon.
- En spørgeskemaundersøgelse til elevernes forældre.
- Undersøgelsen udsendes via et link online.
CUR lukker målingen på den aftalte dato, og laver en rapport, der opsummerer undersøgelsens resultater.
Målingen koster 9000 DKK. Det er muligt at tilkøbe en gennemgang af rapporten fra CUR for 1500 DKK.
Målingerne indgår i udviklingsprojektet: Når vi er ambitiøse på det analoge fællesskabs vegne, hvor der arbejdes med at udvikle funktionelle og praksisnære trivselsredskaber til brug i foreninger, fritidsklubber, efterskoler, musikskoler m.v.