Debatindlæg af centerchef Ayse Kosar Larsen bragt i Idrætsmonitor 28. marts 2025
Vi er blevet bedre til at anerkende og udvikle gode greb til at fremme trivslen i foreningers fritidsfællesskaber, blandt andet ved aktivt at bruge legende øvelser, ’buddy’-ordninger og gode introforløb. Men måske skal vi også begynde at tale om ’systematiske samtaler’ som endnu et godt greb i fællesskabsorienterede fritidsaktiviteter?
Børn og unge går ikke til ’samtale’, når de går til idræt i fritiden, men med samtaleøvelser, kan vi understøtte bedre fællesskaber, der er sjovere at være i – for flere.
I en tid hvor en stigende gruppe unge oplever udfordringer med livstilfredshed, kan foreningslivet skabe øve- og erfaringsrum for godt medværtskab i fællesskaber. Her kan de unge blive bevidste om godt kammeratskab og rummelighed og få afmystificeret de forestillede snævre normer i fællesskaber, for eksempel at du skal se ud på en bestemt måde for at fællesskabet vil dig.
Trivselskommissionen anbefaler, at »kompetenceudvikling i at understøtte trygge og inkluderende fællesskaber indgår i hovedorganisationer og landsforeningers udbud af kurser, så frivillige bliver tilstrækkeligt klædt på til at facilitere fællesskabsorienterede fritidsaktiviteter«.
Alle, der står med ansvar for aktivitetsledelse i idrætsforeninger, skal have muligheden for at tilegne sig meningsfulde, konkrete og funktionelle greb, der kan øge trivslen i de fællesskaber, de faciliterer i fritidslivet.
Systematiske samtalerum har god effekt
Det viser sig, at systematisk implementering af samtaler kan være et stærkt værktøj i den sammenhæng.
»Vi taler om emner, som jeg aldrig har drøftet med nogen før,« fortæller en håndboldspiller, der i sin træning oplevede, at hendes træner lavede en ’time-out’ for at vende vigtige emner med holdet.
Det gjorde han, fordi han deltog i et pilotprojekt, der netop handlede om at implementere systematiske samtaler i løbet af en træning med henblik på at understøtte trivsel i fællesskaber, en fælles bevidsthed og et ansvar for gode miljøer i foreningslivet.
I tæt samarbejde med Frederiksberg Idræt implementerer vi i Center for Ungdomsstudier (CUR) systematiske samtalerum i foreningslivet gennem projektet ’FIT’, som er støttet af Ebbefos Fonden.
Her modtager trænere ugentlige virtuelle samtalekort via sms, der:
- Introducerer et givent emne, som er relevant i forståelsen af unges fællesskaber – for eksempel at turde begå fejl.
- Giver baggrundsviden om emnet – for eksempel at unge i stigende grad ikke tør række fingeren op i timerne, selvom de kender svaret, samt andre data på frygten for at fremstå akavet i fællesskaber.
- Leverer konkrete spørgsmål, som trænere og aktivitetsledere kan stille spillere for at facilitere en samtale om emnet.
Dette suppleres løbende af lokale målinger på virkningen af initiativet samt bevidstgørende forældremøder.
Kort viser erfaringerne i første prøveperiode på et år (i idrætsforeninger), at flertallet af deltagere, der har medvirket i systematiske samtaler med deres trænere, oplever:
- Øget trivsel på holdet.
- Øget almen trivsel og mere mod til at markere sig på andre livsarenaer.
- Øget bevidsthed om transferværdien af øvede færdigheder i sporten.
Trænerne får indblik i unges usikkerheder
Når samtalerne faciliteres af en træner, og de unge hører hinanden sætte ord på relevante og vigtige emner, bliver de mere bevidste om de øvede og erfarede personlige kompetencer, de sætter i spil i idrætten.
Således kan de unge i højere grad anvende deres kompetencer aktivt andre steder i deres hverdagsliv.
Samtalerne skaber mulighed for at afmystificere forestillede snævre normer i fællesskaber, som kan bremse de unge i at sætte sig selv i spil i frygten for at fremstå ’akavet’. Desuden giver de troen på, at der er plads til forskelligheder i fællesskaber.
En yderligere virkning af indsatsen er, at trænere:
- Får realitetstjekket deres forestillinger om de unges oplevelser af fællesskabet på holdene.
- Opnår indblik i de unges eventuelle usikkerheder omkring egne sociale kompetencer.
- Oplever mulighed for at i højere grad at målrette deres indsats omkring at skabe gode dannelseskulturer på holdet, hvor gode kammeratskab italesættes, øves og ikke mindst roses.
Det betyder, at samtaler i træningen kan have positiv virkning på de unges trivselschancer og deres evner til at fungere i et fællesskab. Det organiserede fritidsliv har et særligt potentiale for at skabe rum til samtaler, der både udvikler unge som udøvere og som personer.
Der er nok at tale om
Vores unge oplever i stigende grad et hverdagsliv under pres. De oplever at have travlt, og at der stilles høje krav til dem.
Samtidig stiller de også høje krav til sig selv. Flere og flere er usikre på deres sociale egenskaber, og frygten for at virke akavet kan bremse dem i at sætte sig selv i spil i sociale sammenhænge og åbne relationer på tværs.
Flere unge oplever usikkerhed om deres krop og udseende samt en konstant sammenligning med idealer som referenceramme, for eksempel gennem sociale medier.
Disse faktorer kan føre til mentale belastninger, der går ud over deltagelsesglæden ved eller overskuddet til deres idræt.
Desværre er det ofte sådan, at vores unge ikke føler sig trygge nok til at åbne op om disse udfordringer og kan have oplevelsen af, at de står alene med det, der kan være ordinære bump på ungdomsvejen. Derfor kan vi facilitere mulighederne for, at dialogerne finder sted i fællesskaberne.
For at trænerne kan lykkes med at skabe samtalerum i foreningslivet, skal de rustes med de rette, funktionelle og meningsfyldte redskaber.
Det er ikke ambitiøst eller retfærdigt overfor trænere at forvente, at de selv finder frem til, hvordan de kan facilitere fællesskabsorienterede samtaler. Ej heller må det afhænge af de enkelte træneres eksisterende kompetencer og prioriteter.
Det skal være en systematisk tilgang, der forankres i foreningskulturen, så de trivselsfremmende kompetencer ikke ryger, når tennistræner Jette, der tilfældigvis også er pædagog, stopper på pigeholdet, og Bent Betjent lader sig overtale til at overtage.
Det er vigtigt, at trænere klædes på og holdes i hånden til ikke kun at være gode værter i fritidsfællesskaberne, men til også at skabe øverum, hvor unge konstant trænes i at have blik for hinanden og fællesskabet – blandt andet gennem samtaler og dialog.
Så bliver det sjovere for de unge– og for Bent Betjent.