Formålet med denne rapport er at evaluere netværksorganiseringen mellem fritidscentrene
Vesterbro Ungdomsgård og Settlementet Børn og Unge, som begyndte i august 2016.
Evalueringen tager afsæt i data indsamlet ved hjælp af flere forskellige metoder:
1. Spørgeskemaundersøgelse til forældre og børn med fokus på deres tilfredshed med
klubtilbuddene.
2. Feltbesøg på de forskellige matrikler.
3. Interviews med ledere, medarbejdere, forældre og børn fra både Vesterbro Ungdomsgård og Settlementet.
Derudover er to eksterne samarbejdspartnere, henholdsvis formanden for en rollespilsforening og en souschef på en af skolerne på Vesterbro, blevet interviewet.