UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR! HVAD TROR DU SELV?
Henvendt til konfirmandforældre.
Konfirmationsforberedelsen er et ’once in a lifetime-forløb’, hvor store og små livsspørgsmål pludselig får en fast tid i ugeskemaet, og hvor man som ung udfordres til at skulle afklare og forklare sig. Når man som ung i en præstationskultur er på jagt efter kontrol, tryghed og frirum, er det vigtigt at vide lidt om:
- Hvad foregår der mellem ørerne på vore teenagere i denne tid?
- Hvad er på spil i forhold til fritid, forældre og religion?
- Hvordan kan man som forældre være med til at skabe rum for refleksion og ’deep talk’.
- Hvordan kan man som forældre gribe de gode anledninger som et konfirmandår giver til at spørge ’Hvad tror du selv? ’
Se i øvrigt bøgerne “Hvad tror du selv” – her, “Jagten på frirum” her og “Ung i en præstationskultur” her.
Det med Gud – men hvordan?
Unges religiøse dannelse
“Hvorfor holder vi bededag på en fredag, når muslimerne holder fredagsbøn?”
Henvendt til præster, kristendomsformidlere og konsulenter.
I et globalt og post-sekulært samfund, der i højere grad kræver forståelse for såvel egne som andres religiøse traditioner, er religiøs dannelse en væsentlig brik i børns og unges dannelsesproces.
- Der tegnes et billede af børn og unges forhold til religion og religiøsitet i en postsekular konktekst.
- Hvorfor er det særligt vigtigt at skabe eksistentielle og religiøse refleksions rum sammen med vore børn og unge, så de kan fremtræde som religiøst dannede individer?
- Hvordan får børn og unge et religiøst sprog, så de kan ”sætte ord på hvad de tror på”?
Vi vil mere end lære trosbekendelsen udenad
Om dialogiske tilgange i konfirmandforløbet.
Henvendt til præster, konfirmandundervisere, konsulenter.
Religionspædagogisk forskning viser at tro udvikles i dialog og at det ikke er nok at lære trosbekendelsen udenad. Som ung har man brug for både at kunne afklare sig og at kunne forklare sig. Samtidig viser undersøgelser, at der er megen lidt dialog om religiøse eller eksistentielle emner på teenage-værelserne eller i hjemmet. Selv for præster synes dialogen svær at istandsætte i konfirmandstuen. Hvordan skabes et religiøst og eksistentielt refleksionsrum med konfirmander?
Vi ser på forskellige dialogiske tilgange og redskaber, man kan bruge til at få gang i dialogen og samtalen med unge i konfirmandstuen og mellem unge og deres forældre (refleksions-øvelser, hjemme-interview, speed-talking, team-talk, musikvideoer, High Five-øvelser, walk and talk, kropslig holdningsdannelse).
Mere end blot to timer
Alternative strukturer for konfirmandforløbet.
Henvendt til præster og konfirmandundervisere.
Der er oprør i ”konfirmations-havet” rundt omkring i Danmark, når strukturerne omkring kirke, skole og konfirmandforløb ikke længere er hellige og urørlige. Det udfordrer kirken til at indgå i et samarbejde med skolerne og finde nye og konstruktive rammer omkring konfirmandforløbet.
Med udgangspunkt i en evalueringsrapport af 5 forskellige konfirmandforløb i Viborg stift, ser vi på de erfaringer og anbefalinger, man har gjort sig med alternative konfirmandforløb (vekselvirkning ml morgen/eftermiddagslektioner og temadage, tema-uge i kirken, forlængede eftermiddage m.m.)
Vi ser på:
- anbefalinger af både strukturelle og religionspædagogisk karakter
- vigtige kateketiske elementer i forhold til dåbsoplæring (værdiformidling, erfaringsbaseret didaktik, relationelle tilgange)
- hvilke byggesten er vigtige at tage med i det fremtidige struktur-arbejde ?
Jeg kan da godt være økologisk i et år
Værdi-formidling i efterskolens tre rum.
Henvendt til efterskolelærere, ledere i de kirkelige børne- og ungdomskorps
Unge er vante til at bevæge sig mellem ”forskelligartede værdibaserede rum” og afsøge de livstolkninger, de møder undervejs. Men hvad sker der, når en efterskole-elev møder skolens værdigrundlag i form af morgensamling, demokratiske beslutningsprocesser, økologisk mad, diskussioner i dagligstuen, cykel-rally til fordel for Danmarks indsamlingen eller en fortrolig snak med forstanderen eller pedellen?
Vore unge kommer med en ”frisat tilgang” til de mange livstolkningstilbud, men hvordan formidler vi værdier, så det er giver mening både i efterskolens virkelighed og i den efterfølgende hverdagsvirkelighed?
- Hvilken betydning har den ”relationelle tilgang” i forhold til værdiformidling?
- Hvad er forholdet mellem ”høre- og gøre-sammenhænge”?
- Hvordan formidles værdier i efterskolens ’tre rum’? (det ”kontraktfæstede, det nødvendige og det frie rum”?)
- Hvordan tilgodeser vi en flerdimensionel tilgang til værdi-formidling? (den kognitive, den emotionelle og den sociale tilgang)
